Afmønstring med klipfisk
At afmønstre Oceans of Hope er en uundgåelig del af eventyret. Lørdag morgen i Strandby var det min tur til at stå af, langskægget og glad - med en let følelse af vemod, men også en kæmpe forventningens glæde til at gense min lille familie.
Og personligt, hvad tager jeg så med mig i min mentale bagage efter en fantastisk uge ombord på OOH:
- Jeg er blevet en fantastisk oplevelse rigere – med masser af facetter
- Et samvær med dejlige mennesker, der har ”noget på hjerte” og … ”noget i bagagen”
- Et øget kendskab til MS og de mulige konsekvenser – fysiske som mentale – som MS kan have – og et øget kendskab til, hvad Oceans of Hope har af positive konsekvenser
- Jeg har oplevet godt sømandsskab på meget højt plan og har suget viden til mig – tak for det. Når OOH først er på vej, er der store kræfter i gang (og ikke kun i overført betydning …).
- Masser af ”zen moments” – og her nævner jeg blot et par stykker … Storebæltsbroen i solnedgang, marsvin i Storebælt, en meget varm velkomst og imødekommenhed i flere havne – ikke mindst Århus og Skælskør, en følelse af uendelig lykke ved selv at stå bag roret en sen nattetime under den smukkeste stjernehimmel i let vind, morgensvømmetur fra OOH ud for Samsø efter en nat for anker i åben sø, gin & tonics i Århus havn i godt selskab, stille samtaler på dækket i solnedgang ud for Århus på vej nordover, taster sails ved Århus med glade gaster ombord, SWC 2018 stemning i Århus, de venlige borgere i Skælskør, Nescafé på dækket, romanlæsning på dækket i høj sø og ditto himmel (med en let søsyge og Hannibal Lecter i blodrus), et varmt og langt egoist brusebad i Sæby Havn, overnatninger på åbent dæk med masser af stjerneskud, Sæby Kirke med indridsede skitser i træbænkene af skibe – dateret tilbage til anno 1500 – 1700 og kreeret af den tids ungdom, der sikkert har kedet sig under gudstjenesterne …
- Tidsdimensionen er ikke som på land. Efter at have været ombord i 24 timer, føltes det som betydeligt længere. Jeg havde forventet, at der var mere tid til fordybelse og afslapning i øvrigt, men tiden flyver afsted
- Jeg er blevet klogere på mig selv. Sejlsport ”renser sjælen” og jeg er kommet hjem mere fokuseret, udhvilet og gladere end da jeg steg ombord i Korsør for lidt mere end en uge siden. Mine værdier står mere klart – og personligt er det noget med respekt, empati, hjælpsomhed, nysgerrighed, livskvalitet, kvalitet, livsnydelse (hvor man kan … og det kan også være ift. ”de små ting”), at vi skal værne om miljø, havet, med mere og i øvrigt gøre vores til at sprede historien om Oceans of Hope.
Og hvad så nu – OOH-projektet kører videre og jeg ser frem til at være med på rejsen – ikke mindst til at formidle masser af gode historier på kort og længere sigt – i tekst og billeder. Der er masser af dem ….
Den 17. august vil jeg stå med kamera og byde velkommen tilbage i Skovshoved Havn.
Min afskedsgave til crewet var en nordjysk specialitet – klipfisk. Den blev skåret ud med kyndig hånd af nordjyske Joan og smagte af … tjah, klipfisk. Ved hjemkomst var min egen velkomstgave fra mine børn en fin tegning af Oceans of Hope, en gave som jeg værdsætter meget.
En stor tak for nu fra Morten Galatius