sejlerne fra oure dk rundt.jpg

OCEANS OF HOPE – SEJLADS FOR ALLE

May 01. 2017

UD I VERDEN – IND I LIVET

Tid og sted

Skovshoved Havn lørdag d. 10. Juni 2017 fra kl. 10.00-02.00

Arrangører

Oceans of Hope og Sejlerne fra Oure

Program

Oceans of Hope er i samarbejde med Sejlerne fra Oure vært for en havnefest i Skovshoved Havn i forbindelse med den landsdækkende Havnens Dag d. 10. juni.

Oceans of Hope ser sejlads og aktiviteter relateret til vand og hav som en del af en helhedsorienteret måde at tænke sundhed på. Vi har inviteret Det Sociale Netværk/Headspace Danmark, Veterancenter København, Kræftværket og Scleroseforeningen ned på havnen og ud at sejle.

Vores havnefest er åben for alle, og der vil være aktiviteter for børn, musik og mulighed for en guidet ture ombord på skibet Oceans of Hope, som fra 2014 til 2015 sejlede jorden rundt med mennesker med sygdommen sklerose som besætning.

I løbet af dagen vil der være rig mulighed for at høre om Oceans of Hope og de øvrige organisationers arbejde.

Der er mulighed for køb af øl, vand og mad i havnens nyåbnede cafe.

Toiletter er til rådighed på havnen.

Kl. 10.00-11.00:  Åbning af dagen med velkomst og taler

Kl. 11.00-13.00:  Første sejlads for de inviterede organisationer

Kl. 13.00-15.00:  Guidet tur på S/Y Oceans of Hope

Kl. 15.00-17.00:  Anden sejllads for de inviterede organisationer

Kl. 17.00-18.00:  Afrunding af dagen med taler

Kl. 18.00-02.00:  Fest og musik på havnen

Perspektiverne for fremtiden

Sailing Sclerosis Fonden ønsker at etablere et Oceans of Hope sejlcenter i Skovshoved Havn i den sydlige ende af havnen.

Oceans of Hope ser sejlads og aktiviteter relateret til vand og hav som en del af en helhedsorienteret måde at tænke sundhed på.

Sejlcentret vil igennem samarbejde med andre foreninger og institutioner være dybt forankret ind i samfundet – og samtidig række ud i verden.

Udover tilbud om sejlads og vandaktiviteter vil der til centret blive tilknyttet forskning, undervisning og formidling gennem samarbejde med forskningsinstitutioner og gennem afholdelse af foredrag, seminarer og workshops. Centret vil gennem disse aktiviteter integrere alle aspekter af sundhed, herunder fokus på kost, mentalt velvære, motion, samfund og miljø.

 

Oceans of Hope Sejlcenter henvender sig ikke kun til mennesker med sklerose, men til alle, der er blevet ramt hårdt på eksistensen og må leve deres liv med særlige forudsætninger. Om det er kronisk sygdom, ulykke eller andre omvæltende livsbegivenheder. Vi vil skabe rammerne for menneskelig udfoldelse og vækst gennem sejlads og ved at finde muligheder, når vi møder begrænsningen. Oceans of Hope handler om værdighed, tilhørsforhold, identitet og håb - og om at nære menneskers fulde potentiale til gavn for dem selv og for fællesskabet.