Frederikshavn er ikke New York – men det føles næsten sådan.

Efter et kort, men hyggeligt møde med Læsø, hvor vi igen blev mødt med en utrolig gæstfrihed og interesse for båden og vores fælles projekt, har Oceans of Hope sat kurs mod Frederikshavn – byen, hvor jeg voksede op. Vores besøg i Frederikshavn har hængt i en tynd tråd pga. vejret, men heldigvis er det lykkedes os at overholde vores aftale. 

Jeg står på fordækket og ser byens silhuet dukke op i det fjerne- Pikkebakkerne og kranerne på havnen. Da vi nærmer os, kan jeg pludselig mærke, hvor betydningsfuldt det er for mig at sejle ind til ”min by”. Jeg får som altid en klump i halsen af stolthed over at komme ind i en havn ombord på Oceans of Hope, fx da vi for to år siden sejlede ind til New York med Manhattans skyline foran os. Men denne gang er det noget helt særligt. Det er en blanding af nervøsitet for, om der er mødt nogen op for at se båden, og en længsel efter at se mine forældre og igen vise dem båden, som betyder så meget for mig.

Den lokale scleroseafdeling har gjort et stort arbejde for at forberede vores besøg og er mødt talstærkt op. Borgmesteren, Birgit Hansen, og formanden for Scleroseforeningen, Lenette Hein, byder velkommen til Frederikshavn og sørger for sandwich/frikadeller og kartoffelsalat og drikkevarer. Og så sker der det, som altid sker, når vi lægger båden til kaj og åbner Oceans of Hope for besøgende. Der opstår en umiddelbarhed og en helt særlig stemning i mødet mellem gæster og besætning, en lyst til at dele vores oplevelser og en nysgerrighed efter at høre om, hvad det er, der er så unikt ved Oceans of Hope. Det er på én gang så enkelt at forklare – jordomsejlingen og de konkrete oplevelser, og så det der ligger så dybt i hjertet på os alle, og som er så svært at sætte ord på. Kærligheden til båden og til fællesskabet og så vores egen indre fortælling om, hvad det har betydet for hver enkelt af os.

Da vi senere på dagen slipper fortøjningerne og sejler ud af havnen, er det med en stolthed over, at Frederikshavn har taget så godt imod os, at vi som besætning har haft endnu en god oplevelse, og at vores fortælling er så speciel, at selv min gamle skoleinspektør dukker op og skal høre om den der båd...