Minna, Pia og Iben

Afskedssalut fra OOH matros

Aug 15, 2018, by

Kære Oceans of Hope (af Minna Riishede - Nyborg-Århus)

Så kom hverdagen (og regnen) som lyn fra en klar himmel – eller i hvert fald næsten;0) Og mens tankerne svæver afsted til mere udeaktivitet, varmere himmelstrøg, flere ubekymrede kølige drinks i skumringen og ferieminderne presser sig på, så ligger minderne om et par forrygende dage ombord på Oceans of Hope og skaber stof til eftertanke.

Tusind tak til jer alle for en fantastisk modtagelse og for super godt selskab. Det har været en øjenåbner at opleve på hvor mange niveauer en sådan sejltur kan udfordre os – selv på ganske få dage.

Oplevelsen af fællesskabet, omsorgen og hyggen såvel som de individuelle kampe og sejre (inklusive mine egne) har været lærerige.

Man kan undres over, hvor meget plads der kan være på så få kvadratmeter, men man undres ikke over den varme velkomst I modtages med hvor end I lægger til kaj.

I påvirker, inspirerer og rører, og I udfordrer dem omkring jer til at tage ansvar for eget liv og livskvalitet.

Det er ret stærkt gået.

Jeres historie er stærk, men jeres tilgang til livet er endnu stærkere. Det tager jeg hatten af for.

Jeg skal med glæde sprede budskabet om et skib og en besætning udover det sædvanlige og krydre det med minderne om det gode selskab, de mange goder timer på dækket med snakke, søsyge og stjerneskud på den sorte nattehimmel og med introduktionen til GPS´en og det ærefulde hverv at stå ved roret ;0)

Vi har alle brug for mors knus og fars hånd i ryggen til at flytte os ud af vores komfortzone - uanset hvilke forhindringer i livet vi står overfor. Det får man i stor stil på Oceans of Hope – spørgsmålet er bare om og hvornår man lægger mærke til det.

Da jeg steg ombord var min største udfordring at sejle længere ud end jeg kunne svømme ind til land igen.
Da jeg hoppede i vandet en tidlig morgen ud for Samsø og fik at vide at jeg skulle prøve at svømme et stykke væk fra båden og se den forfra og på afstand - og mit første stop (ifølge Mikkel ;0) ikke var langt nok væk – blev jeg skubbet endnu en tur ud af min komfortzone. Jeg har nemlig altid været overbevist om at de største og mest sultne hajer færdes i de danske farvande ;0) Men jeg fik set båden fra vandet – og på behørig afstand – og det var næsten ubeskriveligt at se det, der startede som en drøm ligge der, som et lille samfund fuld af liv, drømme, håb, store visioner, målrettethed og vedholdenhed - om end størstedelen af jer først lige var på vej ud af køjerne ;0)

Det har været en fornøjelse at få lov at være en del af det fællesskab og den passion der har drevet jer til der, hvor I er nu. Rigtig god sejlads på jeres sidste tur rundt i Danmark i år og tusinde tak for en fantastisk afslutning på en ubeskrivelig god sommer og for begyndelsen på noget nyt, som jeg for nuværende ikke kender omfanget af, men blot kan glæde mig til.

Jeg glæder mig til vi ses igen ;0)

Kærlig hilsen Minna ;0)

#udiverdenindilivet #weareoceansofhope

This article was written by