Af Anne Rødbro Johannsen

Besætningen har været tidligt oppe for at gøre klar til afgang kl. 07.30, men på grund af motoren, Mr. Perkins’, stædighed og uhyrlige opførsel, ligger vi stadig for anker uden for Langør på Samsø.
Klokken er nu lidt over 11 og på trods af omstændighederne er humøret højt, hvilket bestemt ikke er en overraskelse for dem, som kender til livet på Oceans of Hope.

Mændene knokler for at løse motorproblemet, mens kvinderne har kastet sig i krig med rengøring af diverse skabe, hylder og andre rum, som gemmer på små skatte fra hele verden.

Jeg selv sidder på dækket og bearbejder de sidste par dage, som blandt andet har indebåret Tastersails i  Svendborg, en forrygende sejltur til Samsø - i al slags vejr, mange nye og inspirerende mennesker og lækker mad. Jeg er forundret over livet og menneskerne ombord. Den energi og power besætningen kører på, er som at se vandløberne danse over søerne - det glidende samarbejde og opmærksomheden for hinanden kan mange lære af, og jeg prøver så vidt som muligt at suge alt til mig.

Det er fantastisk at komme ombord på et fremmed skib, og på trods af aldersforskellen, og at jeg er med som hjælper, blive mødt med en sådan imødekommenhed og åbenhed. Følelsen af at blende ind og høre til bliver hurtigt skabt, både for mig, men også for den øvrige besætning, som ikke nødvendigvis har sejlet sammen før.

Som tiden gik, fik vi kontaktet Grenås havnefoged, som sagde, at de vil kunne hjælpe os med at redde Mr. Perkins. Ankeret blev trukket, kursen sat, og vi fik manøvreret os ud af Stavns Fjord. Med solen højt på himlen, en dejlig frokost med masser af fisk og en yderst behagelig agten-for-tværs, er vi nu på vej mod Grenå havn. Og som Mogens siger: 'Det der ikke er planlagt, er nogle gange det, som skaber de bedste oplevelser.'